Af Anette Wiklund

Hvert år kan der ske op til 100.000 medicinfejl i det danske sundhedsvæsen. Mange af disse kunne være undgået, hvis de fagpersoner, der håndterer medicinen, havde udøvet rettidigt omhu og udvist en større samvittighedsfuldhed.

Som Social- og sundhedsassistent (herefter SSA) har du pligt til at udøve rettidig omhu og at være samvittighedsfuld. I forhold til medicinhåndtering handler rettidig omhu om at være grundig. Grundigheden kunne f.eks. give sig udslag i forhold til medicin-dispensering, hvor man følger en grundig metode og dobbelttjekker, at den rette medicin er dispenseret.

Det handler for SSA’er om at være ærlig især, hvis man har begået fejl.  Alle kan fejle, men for nogle faggrupper har fejltagelser større konsekvenser end for andre. Når man arbejder i sundhedssektoren, er der særlige vilkår, regler og lovgivning ift. fejl.

At være samvittighedsfuld giver et behov for også at tage ansvar for en situation, der er uhensigtsmæssig, som f.eks. fejldosering af medicin. Samvittigheden gøder også pligtfølelsen, og for SSA’er er der en række pligter at leve op til. Også selv om man er ikke-autoriseret SSA-elev, har man et juridisk ansvar for de opgaver, man varetager hos en borger.

Følg op på fejlen

Følger man som SSA hurtigt op på en fejl, man har begået, vil man være bedre stillet f.eks. ved klagesager, da det giver en stor troværdighed, at man er ærlig og er handlekraftig.

At følge op på f.eks. et forkert antal piller i en doseringsæske vil give større patientsikkerhed og vise, at man som SSA er loyal. Derfor er det vigtigt, at man er ærlig og fortæller borgerens læge, hvad der er sket, så han/hun kan tage stilling til, om det har konsekvenser, at Fru Hansen fik tre piller for smerter i stedet for to.

Grundighed og samvittighed hænger sammen. Der sker simpelthen færre fejl, hvis man er grundig, f.eks. når man dispenserer. Grundigheden eller den rettidige omhu kunne her bestå i at dispensere systematisk efter en bestemt metode, og at sørge for, at man sidder et sted, hvor man ikke forstyrres, når man dispenserer.

SSA-pligter:

• Oplysningspligt
• Indberetningspligt
• Journalføringspligt og pligt til at lave en 
  såkaldt UTH (rapportere om utilsigtede hændelser)
• Forpligtet til rettidigt omhu og samvittighedsfuldhed
• Sikre borgerens selvbestemmelsesret

Flere kompetencer giver færre fejl

For at undgå medicinfejl er det vigtigt, at man som SSA er kompetent til at håndtere medicin på den korrekte måde. De kompetencer, der er i spil her, er viden om medicinen, og de bivirkninger den har.

Man skal også vide noget om polymedicin (når en borger får mere end tre slags medicin), så man kan vurdere om medicinen virker på den ønskede måde. Her er det vigtigt at være god til at observere borgerens tilstand og kende til symptomer på både forskellige sygdomme og forskellige mediciners bivirkninger. Man skal også som SSA være i stand til at kunne lave en kerne-årsagsanalyse, der identificerer årsagerne til, at der er sket en fejl. 

Det kunne f.eks. dreje sig om, at to assistenter begge har givet en borger insulin om morgenen, fordi den første assistent glemte at dokumentere, at insulinen er blevet givet. Her er det vigtigt, at man som SSA arbejder med organisering af medicinadministrering og dispensering. Derudover skal man kunne samarbejde tæt med andre SSA’er. Dette er iøvrigt et af de tilfælde, hvor det er vigtigt hurtigt at tage kontakt til lægen. Tænk, hvis man her ikke tør indrømme at man har givet en borger en dobbeltdosis! Nogle gange kan ærlighed redde liv.

SSA-uddannelsen nærmer sig sygeplejerskens niveau

Man skal efterhånden være ret vidende og kompetent, når man er SSA. Med autorisationen af SSA i 2014, nærmer kompetencerne sig sygeplejerskernes niveau. Dog er det for den enkelte arbejdsplads op til ledelsen at afgrænse SSA’ers kompetenceområder. De skal også sørge for medicinkurser og give bemyndigelse og ansvar.

Som SSA skal du desuden kende lovgivning, regler og regulativer indenfor faget. Her er det især autorisationsloven, sundhedsloven og serviceloven der er i spil.

Videredelegation af opgaver

Som SSA kan du også vælge at videregive visse assistentopgaver til f.eks. en SSH (social- og sundhedshjælper). Dog er det sådan, at du som SSA skal sikre dig, at den du giver opgaven, har de rette kompetencer og den viden om medicinen og borgeren, der skal til for at kunne udføre den. De skal have alle informationer om opgaven og være i stand til at forstå dem.

Selvom du videredelegerer en opgave, har du som SSA, stadig et ansvar for at opgaven udføres korrekt. Du har ansvar for at sikre dig, at du har videre-delegeret til en kvalificeret, kompetent og informeret person. Her vil en grundig oplæring kunne være med til, at der sker meget færre fejl.

UTH – fra fejl til Patientsikkerhed

I sundhedssektoren er en UTH er en forkortelse for en utilsigtet hændelse. 

Sagsbehandlingen af de enkelte hændelser foregår lokalt, så der lokalt kan drages læring. Herefter anonymiseres hændelsen og sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der formidler læring på nationalt niveau.

Som sundhedsperson rapporterer du de fejl, der sker på en fælles platform. Disse data kan man så analysere på for at lære af fejlene. Denne læring er virkelig vigtig i forhold til at undgå fejl i sundhedssektoren.

Oplysningerne anvendes udelukkende til læring og forbedring. Ingen af disse oplysninger kan indgå i hverken personale-, klage- eller tilsynssager jævnfør sundhedsloven kapitel 61 §§ 201 og 202, ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.

Indberetning af UTH’er bidrager altså til læring, kvalitetsforbedring og patientsikkerhed.

Når man har analyseret på UTH’erne kan man derefter implementere andre måder at gøre tingene på, for at styrke patientsikkerheden. 

To eksempler på UTH’er:

1. Medicinfejl: En patient modtager en forkert medicin pga en fejl ift. dispensering. Måske er der det rette antal af piller i en doseringsæske, men ikke den rigtige medicintype. Det kan give utilsigtede bivirkninger. Her kan man med fordel gå ind og arbejde med måden, der dispenseres på. Var der ro i lokalet, mens der blev dispenseret og tjekkede personen medicinen de tre gange man skal?

2. Infektion: En patient udvikler en infektion efter en operation, pga manglende hygiejne på hospitalet eller manglende opmærsomhed på betændelse i et sår.